Børn der ser TV

DR’s julekalender, Julestjerner

Da cykelpigen Sus fra den ene dag til den anden må flytte fra byen og sin BMX-klub til Brorfelde, fordi hendes far har mistet sit job, begynder julemagien hurtigt at sprede sig. For hvad er det for en julestjerne, som Sus og hendes nye ven, amatørastronomen Bob, kan se fra Brorfelde-observatoriet? Og hvem står bag byens magiske julemirakler? Det finder du ud af i DR’s hjertevarme julekalender, Julestjerner, fra 2012!

Var du vild med ’Hannibal og Jerry’, ’Flyvende Farmor’ og ’Der var engang en dreng – der fik en lillesøster med vinger’, vil du ikke kunne stå for den løsslupne og charmende humor i Julestjerner. For mændene bag julekalenderen, Micheal Wikke og Steen Rasmussen, har på ny formået at skrive og instruere en børnevenlig tv-produktion, hvor hele familien vil kunne blive revet med af de karikerede roller og velskrevne replikker.

Julemagien spreder sig i Brorfelde

Da Sus’ far, John, mister sit arbejde i ”Dansk-snakkesammen-køkken”, må familien se sig nødsaget til at flytte fra Brøndbyøster til en landejendom i Brorfelde, som faren har arvet.

Det har den unge, cykelglade Sus ikke overraskende svært ved at acceptere. For hvad skal hun lave ude på landet? Og hvad skal der ikke ske med hendes plads på BMX-holdet, når hun ikke længere kan komme til træning?

Efter at have mødt et hav af mærkelige typer – heriblandt amatørastronomen Bob, hans to mormødre, som kan spå Sus’ fremtid, den juleglade Big-J og ikke mindst Vera Grus, som vil gøre Brorfelde til verdens største grusgrav – begynder julemiraklerne imidlertid at sprede sig i byen. Og da Sus tager med Bob til Brorfelde-observatoriet en kold vinterdag, opdager de en ny, voksende stjerne!

Alt imens at Bob og Sus ikke kan få armene ned i begejstring over deres vilde fund, er Sus’ mor i gang med at indrette gårdhaven til en juletræsbutik. Imens gør Big-J sit bedste for at samle penge ind til byens forsamlingshus ved at lave alletiders juleforestilling – Soul jul!

Økonomien i Brorfeldes forsamlingshus ender med at få en afgørende rolle for julekalenderens hovedpersoner. Der sker nemlig noget meget mærkeligt, da byens Brugsmand og politibetjent, Bjarne, fjerner Big-J’s orgel fra forsamlingshuset, der i mellemtiden er røget på tvangsauktion. En sen, december nat flyver orgelet på magisk vis tilbage til forsamlingshuset! 

Hvem står bag denne julemagi? Og hvordan kan det være, at de tre (såkaldte) forskere fra Københavns Universitet, Peter, Pallesen og Piil, pludselig vælger at bosætte sig i Brorfelde-observatoriet?

Det sætter Sus og Bob sig for at finde ud af, mens byens gode folk gør deres bedste for at undgå, at den griske Vera Grus får fingrene i forsamlingshuset og forvandler byen til en stor grusgrav.

Om Sus og Bob kan gennemskue, hvad der er på færde, og hvorfor den magiske julestjerne bliver ved med at vokse, må du selv finde ud af! Så saml familien, og sæt jer godt til rette – nu er det tid til et vaskeægte juleeventyr! 

Du kan købe DR’s Julestjerner på dvd lige her!

En hjertevarm julekalender med astronomi i centrum

Julestjerner er en hjertevarm og charmende julekalender med dygtige medvirkende i hovedrollerne – heriblandt Birthe Neumann, Szhirley Nova Rokaheim Møller, Rasmus Bjerg og Troels Lyby.

For slet ikke at tale om Martine Ølbye Hjejle og August Igor Svideniouk Egholm, som begge gør et godt stykke arbejde i rollerne som Sus og Bob.

I modsætning til så mange andre julekalendere rammer Wikke og Rasmussen en tone og humor, som kan få store såvel som små til at trække på smilebåndet. Julestjerner er derfor den perfekte julekalender at få til at køren hen over skærmen, hvis du og resten af familien er til aktionsfyldte julekalendere med karikerede karakterer og handlestærke børn, der ikke kan få nok af at udforske stjerner og opklare mysterier.

Dertil er det værd at bemærke, at julekalenderen er spækket med lækre, jazzede sange og stærke vokaler, der kan få de fleste i god julestemning. Ja, det er næsten umuligt ikke at komme i godt humør og synge med på Soul jul, når den spiller i radioen, eller du og din familie sætter den på anlægget i bilen.

Fun facts om Brorfelde-observatoriet

Brorfelde-observatoriet er et astronomisk observatorium, der fra 1953 og helt frem til 1996 fungerede som observatorium for Københavns Universet.

I 2012 – samme år som Julestjerner blev vist på DR – blev Brorfelde købt af Holbæk kommune. Observatoriet har siden da fungeret som opdagelsescenter for nysgerrige sjæle og passionerede amatørastronomer. Akkurat som i Julestjerner!

Teleskopet, som Sus og Bob, Peter, Pallesen og Piil gør flittigt brug af i julekalenderen, hedder Schmidt-teleskopet og er stadig den dag i dag Danmarks største professionelle teleskop.

Har du lyst til at udforske stjerner og lære mere om universets begyndelse, er det derfor oplagt, at du tager familien under armen og besøger Brorfelde-observatoriet. Og hvem ved? Måske I finder en ny stjerne på samme måde som Sus og Bob?

Få en forsmag på julekalenderen og den lækre musik her!

Få Apple AirPods til 0,-, når du bestiller Fri tale med 500 GB data hos Oister.
Se tilbud her!